Korsoraner fandt sin egen stige i dba.dk

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Korsor.News – Et par skarpsindige tyveknægte stjal en stige på Halsskov og satte den til salg i dba.dk. Stigetyvene havde åbenbart ikke fået den tanke, at stigens ejer måske læste med i dba.dk

Tidligere på ugen fik en 58-årig mand stjålet sin stige. Den stod i mandens have på Strandvej på Halsskov i Korsør. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Politiet fandt den stjålne stige lidt uden for Korsør

I går onsdag fik han øje på sin stige. Den var til salg i dba.dk, hvilket han anmeldte til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet fandt først frem til de personer, der havde sat stigen til salg. Herefter fandt betjentene den stjålne stige på en adresse lidt uden for Korsør. To mænd på henholdsvis 37 og 57 fra lokalområdet blev sigtet for tyveriet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.