Flere krigsskibe til Flådestation Korsør

(Artiklen er udgivet for omkring 7 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Måske kommer der flere krigsskibe til Flådestation Korsør. Flådestationen råder over tre krigsskibe, men NATO ønsker, at der bliver plads til yderligere to krigsskibe i Korsør.

Søværnet har tre fregatter på Flådestation Korsør, men NATO ønsker, at der bliver gjort plads til to mere. Det fortæller flådestationens chef, kommandør Per Hesselberg til Sjællandske Medier.

Han fortæller videre til Sjællandske, at NATO var på inspektion på flådestationen i foråret, og at alliancen opfatter flådestationen som en sikker og operativ havn. Derfor er der udarbejdet udvidelsesplaner for at give plads til fem fregatter. Dog er det nye forsvarsforlig endnu ikke på plads.

Per Hesselbergs råd er i øvrigt, at begge Danmarks flådestationer bevares, især da oplandet i Korsør er større end i Frederikshavn. Han oplyser til Sjællandske, at “et effektivt dansk forsvar og i særdeleshed søværn kræver mulighed for rekruttering af personale med høje faglige kvalifikationer”.

Slagelse.info har tidligere skrevet om, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) havde oplyst til forsvarsudvalget, at der var udarbejdet en helhedsplan for Flådestation Korsør. I det gamle og aktuelle forsvarsforlig var det pålagt flådestationen, at der ikke skulle foretages større investeringer.

Dette kan blive ændret med det nye forsvarsforlig og med ønsket fra NATO. Flådestationen er en af Korsørs største arbejdspladser.

Foto (arkiv): Slagelse Media

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *