Barn så en sej bil og fik en på sinkadusen

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Korsor.News – En dreng gav en “thumbs up”, da han så en flot og larmende bil, men så fik han en på sinkadusen af den unge fører i hvid Adidas-trøje.

Lørdag aften kl. 19.20 stod en 13-årig dreng sammen med nogle kammerater og ventede på bussen på Tårnborgvej på Halsskov Korsør.

Drengen gav en thumbs up, da der kom en flot bil, men det skulle han ikke havde gjort. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Føreren stoppede op og gav drengen en lussing

Da drengen så den larmende, men flotte bil køre forbi, gav han en “thumbs up” til bilen.

Det syntes føreren imidlertid ikke om, for han stoppede op og gik over til den 13-årige, hvor han stak drengen en lussing med besked om at opføre sig ordentligt.

Manden beskrives som cirka 18 år, 185-190 centimeter høj, almindelig af bygning, lys i huden og med brunt kort hår. Han talte dansk og var iført en hvid Adidas-trøje og shorts.

Politiet hører gerne fra vidner på telefon 1-1-4.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.