19-årig sigtet for at sætte ild til handicapbus

Læsetid: 2 min.

Korsor.News – Politiet har anholdt en 19-årig mand fra Korsør. Han er sigtet for trusler og for at sætte ild til en handicapbus og en personbil.

Den unge mand er sigtet for ildspåsættelser og trusler

En 19-årig mand fra Korsør er blevet anholdt fredag af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Han er sigtet for at have sat ild på to biler mandag den 8. oktober 2018.

Der var tale om en personbil og en handicapbus på parkeringspladsen ved Plejecenter Solbakken på Motalavej 129 på Halsskov i Korsør.

Handicapbussen tilhører Bofællesskabet Motalavej, som ligger over Plejecenter Solbakken, og personbilen tilhører en vikar.

Læs også: Ildspåsættelse af minibus og bil på Motalavej.

Den 19-årige mand er også sigtet for trusler. Han fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved i løbet af fredagen, hvor Anklagemyndigheden har anmodet om, at retsmødet afholdes for lukkede døre. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Adskillige ildspåsættelse i både Korsør og Slagelse

Motalavej på Halsskov, området omkring Motalavej, Ringparken i Slagelse Nordby og Slagelse Østby har været plaget af adskillige ildspåsættelse siden mandag den 8. oktober.

Find alle artikler i arkivet under: Brand & indbrud.

Det har fået politiet til at øge den synlige tilstedeværelse. Det sker ikke mindst for at sikre, at borgerne kan færdes trygt i områderne, men også for at forebygge yderligere tilfælde af hærværk.

Indsatsen sker i samarbejde med Slagelse Kommune og boligselskaberne.

Læs også: Forøget indsats i Ringparken og på Motalavej.


Øverst: Bilbrande på Egersundvej ved Motalavej. Arkivfoto: Lasse Antonsen / 112news.dk.


Fortæl din mening:

kommentarer