Bil med ældre fuld mand brød i brand

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – En ældre spirituspåvirket mand kørte fast i noget mudder, hvorpå bilen brød i brand.

Onsdag kl. 12.13 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i en bil, der holdt på Koralvej tæt ved Stillinge Strand uden for Slagelse By. Brandvæsenet var i gang med slukning, og vidner havde hjulpet føreren af bilen ud.

Det viste sig, at bilen var kørt fast på et mudret areal, og føreren – en 73-årig mand fra lokalområdet – havde forsøgt at få bilen fri igen, men bilen var løbet varm og brudt i brand.

En alkometertest afslørede, at den 73-årige havde en promille, der var et solidt stykke over det tilladte. Derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel. Da han havde indåndet røg fra bilen, blev han kørt til kontrol på sygehuset i Slagelse.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.