Tidligere børn- og ungedirektør går på pension

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – Den 11. august får alle mulighed for at sige farvel til konstitueret kommunaldirektør Vini Lindhardt ved en reception.

Konstitueret kommunaldirektør Vini Lindhardt har besluttet at gå på pension og har sidste arbejdsdag den 11. august 2022. Det oplyser Slagelse Kommune i en pressemeddelelse.

Opgaverne fordeles til børne- og familiechefen

Vini Lindhardts opgaver som social- og projektchef er fordelt på kommunens øvrige chefer, primært børne- og familiechefen samt den kommende socialchef.

»Jeg har haft et fantastisk arbejdsliv i Slagelse Kommune i de sidste 11 år, men jeg synes også, at man som leder skal stoppe i tide og give plads til nye kræfter. Beslutningen om at gå på pension nu, er truffet for flere år siden,« siger Vini Lindhardt.

Borgmester Knud Vincents (V) giver den afgående direktør disse ord med på vejen:

»Vini har været en meget stor og vigtig del af ledelsen i Slagelse Kommune siden 2011. Vini er en samlede og meget vellidt person overalt hvor hun er, det gælder blandt politikere, personalet og kolleger, ja over hele landet«, siger borgmesteren og fortsætter:

»Vini er som person, fagligt meget stærk, rolig, arbejdsom og med et stort overblik, der altid finder løsninger. De seneste 6 måneder har et tæt samarbejde med Vini, vist mig, hvad hun betyder i Slagelse Kommune. Jeg er dybt taknemmelig for, at Vini sagde ja til også at løse denne store opgave.«

»Man må sige, at Vini slutter på toppen. Når man kender Vini, ved man, at denne egen beslutning også er både planlagt og velovervejet,« slutter Knud Vincents.

Den 11. august 2022 vil alle få mulighed for at sige tak til Vini Lindhardt for den store indsats i Slagelse Kommune ved en reception.

Vini Lindhardt har som social- og projektchef og tidligere børn- og ungedirektør været ansvarlig for det udskældte børne- og familieområde i Slagelse Kommune.

Øverst: Konstitueret kommunaldirektør Vini Lindhardt. (Foto: Slagelse Kommune). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.