Højrøstede flaskekastere på togtur

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Korsor.News – Seks personer var på togtur, mens de kastede med flasker, var højrøstede og gav en yngre mand et knytnæveslag i ansigtet. Politiet beholdt to personer i Korsør og sendte de fire øvrige væk fra Sjælland.

Onsdag aften kl. 20.11 havde seks personer gang i den i et tog på vej mod Fyn og efterfølgende på stationen i Korsør. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Slog også ud efter togføreren

Personerne var meget højrøstede og kastede med flasker inde i toget. En 18-årig ung mand, der var passager på toget, bad dem om at dæmpe sig. Det fik en 44-årig udenlandsk mand til at give ham et knytnæveslag i ansigtet.

Togføreren bad derefter mændene om at forlade toget, og det fik en 41-årig mand til at slå ud efter ham. Politiets patrulje fik ro på gemytterne. Den 44-årige blev anholdt og sigtet for vold, den 41-årige blev sigtet for forsøg på vold mod nogen i offentlig tjeneste – og de fire øvrige blev sat på toget mod Fyn.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.