Mangler 93 frivillige førstehjælpere i kommunen

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – Danmark Redder Liv mangler 93 frivillige førstehjælpere i Slagelse Kommune. Det er afgørende, at der ydes førstehjælp inden for de første 5-6 minutter efter et hjertestop.

Minutter og sekunder tæller, når familie, kollega eller nabo rammes af hjertestop.

Danmark Redder Liv er et frivilligt initiativ som skal sikre, at personer med hjertestop får hurtig hjælp fra frivillige, når der skal ydes livreddende førstehjælp. Det skriver Danmark Redder Liv i en pressemeddelelse.

Regionens førstehjælpere kaldes ud flere gange dagligt

Allerede nu bliver førstehjælperne i Danmark Redder Liv i gennemsnit kaldt ud til hjertestop et eller andet sted i regionen flere gange dagligt. Der var for eksempel 44 hjertestop i februar 2019, som de frivillige rykkede ud til hele i Region Sjælland.

Dansk Folkehjælp, som står bag initiativet, har lavet en statistisk opgørelse, hvor de tager udgangspunkt i A-kørsler (ambulanceudrykning til hjertestop eller tilsvarende) i Region Sjælland for hele 2018.

Ud fra det samlede antal hjertestop, som ligger på anslået 800 pr. år i regionen, er der udarbejdet en statistik, hvor man kan se, hvor mange førstehjælpere og hvor mange hjertestop der cirka er i hver kommune.

Opfordrer til at sikre et højt førstehjælpsberedskab

Da det er afgørende, at der ydes livreddende førstehjælp inden for de første 5-6 minutter efter et hjertestop, anslår vi, at Danmark Redder Liv har brug for minimum 250 frivillige førstehjælpere pr. kommune til ordningen for at sikre en bedre dækning, og alle kan melde sig som frivillig.

I Slagelse Kommune mangler Danmark Redder Liv lige nu 93 frivillige førstehjælpere, derfor opfordrer Danmark Redder Liv til, at der i samarbejde med kommune, lokalråd, borgerforeninger og frivillig sættes initiativer i gang, som kan sikre et højt førstehjælpsberedskab.

Hvis du er interesseret i at blive frivillige eller måske danne en gruppe af frivillige i et lokalområde, så kontakt Danmark Redder Liv. De kommer gerne ud for at fortælle om initiativet.

Læs mere om Danmark Redder Liv på: www.redderliv.dk.

Øverst: Model- og genrefoto. (Foto: Pixel Away / iStock). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.