Dyrby vil overholde aftale med Villum Christensen

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Borgmester John Dyrby Paulsen (S) oplyser, at han agter at overholde sin borgmesteraftale med 1. viceborgmester Villum Christensen (LA).

“… i politik skal man først og fremmest overholde sine aftaler, og derfor overholder jeg naturligvis min aftale med Villum,” skriver John Dyrby Paulsen på sin politiker-side.

John Dyrby Paulsen oplyser, at han har fået mange spørgsmål om sin aftale med Villum Christensen. Aftalen går ud på, at John Dyrby Paulsen skal starte med at være borgmester i de første to år, hvorpå Villum Christensen (LA) skal være borgmester i de sidste to år.

“Aftalen kom i stand for at forhindre en lodtrækning om borgmesterposten, og heri står bl.a. at Villum får ‘mulighed for, om ønsket’, at få borgmesterposten efter to år,” slår John Dyrby Paulsen fast.

Læs også: Villum Christensen vil være borgmester om 2 år

Foto: Slagelse Media

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.