Brandrisiko i børnenes grundlovsferie

Opdateret den

Læsetid: 2 min.

Her i børnenes “grundlovsferie” er flere områder af Slagelse Kommune kommet op i det næsthøjeste felt i tørindekset. Det øger brandrisikoen, og det gælder især, når grillen og ukrudtsbrænderen bliver trukket frem.

Vandbalancen er en konstant tovtrækning, hvor sol, vind og varme forsøger at tømme magasinerne, mens regnen forsøger at fylde dem op igen. Lige nu har ‘tømmerne’ fat og trækker vand ud af regnskabet.

Det skyldes det meget fine majvejr, som øger vegetationens behov for vand og sætter turbo på fordampningen. Det skrev Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tidligere på måneden.

»På landsplan har tørkeindekset udviklet sig fra at ligge på ‘Ingen risiko for tørke’ den 1. maj, til nu at være tæt på ‘Forøget risiko for tørke’. På østkysten af Jylland, det nordlige Sjælland og Bornholm nærmer man sig allerede nu ‘Høj risiko for tørke’ mange steder,« sagde klimatolog Mikael Scharlin fra DMI for 14 dage siden, hvor han også forudsagde:

»Uden nedbør af betydning, vil klasse 9 hurtigt brede sig. Og klasse 10 – det røde felt – rammer vi inden starten på juni«, forklarede han.

Mikael Scharlin advarede om, at et højt tørkeindeks øger risikoen for brand, og det gælder især i forbindelse med cigaretskod, engangsgrills og ukrudtsbrændere:

»Det er meget forskelligt, hvor gode de enkelte plantearter er til at holde på vandet. Men helt generelt, så øger et højt tørkeindeks risikoen for, at uforsigtig omgang med cigaretskod, engangsgrills, ukrudtsbrændere og tilsvarende kan ende som en naturbrand,« advarede Mikael Scharling.

Grafik: Danmarks Meteorologiske Institut
Grafik: Danmarks Meteorologiske Institut

Ifølge tørkeindekset fra DMI i går torsdag den 31. maj 2018 nåede store dele af Slagelse Kommune op i det næsthøjeste felt i tørindekset. Det hedder ‘høj risiko for tørke’.

Læs også: Advarsel mod ukrudtsbrændere


Grafik: Danmarks Meteorologiske Institut
Genrefoto: Gellinger / Pixabay

Fortæl din mening:

kommentarer