Sjællænder vandt 13 millioner i Lotto

(Artiklen er udgivet for omkring 1 år siden). 

Artiklen er opdateret for 1 år siden.

Zand.News – I weekenden blev en borger et sted her i Region Sjælland 13.000.000 kroner rigere.

Sommerferien er for alvor i gang, og weekendens Lotto trækning blev den formentlig lige lidt bedre for tre heldige danskere. Aftenens helt store vinder er fra Region Sjælland og løb med førstepræmiepuljen på svimlende 13 millioner kroner. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Vanvittige 13.000.000 skattefrie kroner

Det er det rene held at ramme de syv helt rigtige tal i Lotto, men præcist dette held havde en dansker med sig ved aftenens Lotto trækning. Vinderen kan nu glæde sig over at være blevet hele 13 millioner kroner rigere.

Den nyudklækkede millionær, som er fra et sted her i Region Sjælland, spillede med via sit PLUS-abonnement, og havde en yderligere gevinst på 60 kroner. Vedkommende kan derfor se frem til at modtage vanvittige 13.000.000 skattefrie kroner.

»Her fra Danske Spil skal der lyde et stort tillykke til alle ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier. Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, der vinder større gevinster, så vi er sikre på, at overgangen fra almindeligt bemidlet til måske mangemillionær går så let og gnidningsfrit som muligt,« siger Malene Mølgaard fra Danske Lotteri Spil.

Hele tre nye millionærer lørdag aften

Det er dog ikke den eneste dansker, der kan stå op søndag morgen som nybagt millionær. Vanen tro var der også to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver uge trækkes lod om 2×1 million på alle spillede rækker.

Den ene vinder havde spillet med via sit PLUS-abonnement og er fra Region Hovedstaden. Den anden vinder havde købt sin kupon ved 7-Eleven/Shell i Risskov. Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.

Vindertal Lotto, uge 30: 10, 13, 14, 19, 20, 21, 32. Tillægstal Lotto, uge 30: 28.

Øverst: Lotto. (Foto: Danske Spil). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.