668 millioner til borgere i Region Sjælland

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Zand.News – Værdien af tilkendte arbejdsskadeerstatninger i Region Sjælland svarer til et samlet beløb på 668 millioner kroner.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) tilkendte sidste år godtgørelser og erstatninger for i alt 4,3 milliarder kroner i arbejdsskadesager. Det er blandt andet kommet 2.300 borgere i Region Sjælland til gode. Det skriver ATP i en pressemeddelelse.

Beløbet dækker over godtgørelser og erstatninger

Værdien af de tilkendte erstatninger i Region Sjælland alene svarer til et samlet beløb på 668 millioner kroner. Beløbet dækker over godtgørelser og erstatninger i sager, hvor en borger er kommet til skade eller er blevet syg som følge af sit arbejde.

»Det er afgørende, at man kan gå trygt på arbejde og regne med, at der bliver taget hånd om én, hvis man kommer til skade. Man skal huske, at der bag hver eneste afgørelse er et menneske, der kommet til skade,« udtaler Anne Kristine Axelsson, direktør for AES.

De samlede erstatningsudgifter i hele landet var i 2018 på 4,3 milliarder. Det kan man læse i AES’ årsstatistik for 2018, som netop er udkommet.

Arbejder fortsat på at nedbringe sagsbehandlingstiden

Statistikken viser udviklingen på arbejdsskadeområdet i perioden fra 2012 til 2018 med nøgletal i tabeller og en kort sammenfatning af de overordnede tendenser.

»Vi arbejder fortsat på at nedbringe sagsbehandlingstiden og derved forbedre kundeoplevelsen. Vores tal viser, at vi er på rette vej,« afslutter Anne Kristine Axelsson.

Læs årsstatistikken på: aes.dk.

Andre nyheder fra statistikken:

  • Der blev i 2018 anmeldt omkring 16.500 sager med nye arbejdsulykker
  • Anerkendelsesprocenten for ulykker er steget fra 51 procent i 2016 til næsten 65 procent i 2018
  • Der blev i 2018 anmeldt omkring 16.000 erhvervssygdomme
  • Der blev i 2018 anmeldt cirka 3.900 psykiske erhvervssygdomme – tallet er faldet for tredje år i træk
  • Da antallet af anmeldelser toppede i 2014 og 2015, blev der anmeldt cirka 5.500 psykiske erhvervssygdomme om året
  • I 2017 afgjorde AES 5.000 gamle sager om tab af erhvervsevne. Erstatningsudgifterne i 2017 endte derfor på 5 milliarder kroner, hvilket er rekord.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Steve PB / Pixabay). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.