Ghettoloven bygger ikke på viden og evidens

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Zand.News ─ »Det er et stort overgreb mod den enkeltes frie ret, og derfor bør vi i et retssamfund som det danske kunne forlange, at lovgiver dokumenterer, at indgrebet er berettiget og sandsynliggøre, at det vil virke,« skriver CEPOS.

Ghettoer er boligområder med mange ikke-vestlige indvandrere. Områderne har fået skyld for at gøre integrationen sværere og skabe grobund for kriminalitet, ringere skolegang og lav beskæftigelse. Derfor har den tidligere regering indført en række tiltag direkte rettet mod ghettoerne.

På trods af de meget indgribende regler, der er på kant med værdierne i et frit samfund, bygger den tidligere regerings indgreb ikke på forskning. Det skriver den borgerlig-liberale tænketank CEPOS i en pressemeddelelse.

Ghettoer fungerer som transitstation og ikke som endestation

CEPOS har lavet en analyse, der ser på, om der er evidens for, at ghettoerne er årsagen til problemerne, eller om problemerne opstår, fordi man for eksempel samler mennesker, der i forvejen har et lavt uddannelses- og indkomstniveau og derfor klarer sig ringere i skolen eller er mere tilbøjelige til at begå kriminalitet.

Analysens hovedresultater er i følge CEPOS:

Hvis man sammenligner beboere i ghettoer med sammenlignelige beboere uden for ghettoer, er der markante forskelle. Beboerne i ghettoer har lavere skolekarakterer, begår mere kriminalitet og er oftere på offentlig forsørgelse end beboerne uden for ghettoerne.
Det kan ikke fastslås, at ghettoerne forårsager disse problemer. De kan også hænge sammen med, at ghettoerne tiltrækker beboere, som i forvejen er mere disponeret for blandt andet kriminalitet. En analyse af asylmodtagere – der selv ikke har væsentlig indflydelse på, om de bosættes i en ghetto – viser således ingen signifikante forskelle på ghettobeboere og andre.
Der er således ikke videnskabelig evidens for at sige, at det er ghettoen, der skaber den højere kriminalitet, de dårligere karakterer og den ringere arbejdsmarkedstilknytning. Dermed er der ikke grundlag for, at en indsats netop mod ghettoer vil reducere disse problemer, som i stedet blot kan flytte andre steder hen.
Der er stor mobilitet ud af ghettoer. I løbet af et år har hver ottende beboer forladt ghettoen. For en del beboere virker ghettoer derfor som en transitstation og ikke en endestation.
Der er bedre løsninger end en ghettopolitik, der begrænser rettigheder, for eksempel indslusningsløn, mere ledelsesansvar til skoleledere og elektroniske fodlænke frem for fængselsstraf.

Problemerne skabes ikke af ghettoerne, men de havner der

»Analysen giver et kraftigt fingerpeg af, at det ikke er ghettoen, der skaber problemerne, men problemerne, der havner i ghettoerne,« siger analysechef Otto Brøns-Petersen og fortsætter:

»Den tidligere regering indførte en stram lovgivning for blandt andet at bekæmpe kriminalitet i ghettoerne og reducere omfanget af dem. Men det er sket uden reelle beviser for, at problemerne i ghettoområderne skyldes ghettoerne selv, eller om de følger med beboerne.«

Analysechefen mener, at der er tale om et stort overgreb mod den enkeltes frie ret. Derfor burde borgerne kunne forlange dokumentation for, at indgrebet er berettiget, og at det vil virke.

»Det er … stærkt kritisabelt, at man har indført lovgivning som for eksempel dobbelt straf for lovovertrædelser, tvungen pasning af børn i daginstitution eller tvangsflytning, blot fordi man bor på en særlig adresse,« siger Otto Brøns-Petersen og fortsætter:

»Det er et stort overgreb mod den enkeltes frie ret, og derfor bør vi i et retssamfund som det danske kunne forlange, at lovgiver dokumenterer, at indgrebet er berettiget og sandsynliggøre, at det vil virke. Det kan man bare ikke. Vi har ingen evidens for, at indgrebene vil gøre gavn.«

Øverst: Ringparken (arkiv). (Foto: Slagelse Media). PM/rk.