Fejl i test for allergi mod antibiotika såsom pencillin

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at der kan være sket fejl, hvis du er blevet testet for allergi mod antibiotika såsom pencillin. I så fald skal du kontakte egen læge.

Du skal kontakte din egen læge, hvis du er blevet testet for allergi mod antibiotika i perioden fra den 1. maj 2017 frem til den 21. december 2017, og hvis du har fået at vide, at du kan tåle ampicillin og amoxicillin.

Det er vigtigt, at du kontakter din egen læge, da svaret kan være forkert, og da du muligvis skal testes på ny. Samtidig skal du fortælle den læge eller sygeplejerske, der eventuelt behandler dig, at du kan være allergisk, selv om du er testet negativ.

En allergisk reaktion mod antibiotika kan medføre forskellige reaktioner såsom udslæt, vejrtrækningsproblemer og i værste fald “anafylaktisk shock”. Anafylaktisk shock kan være både mild, stærk og livstruende.

Du skal ikke kontakte egen læge, hvis du er blevet undersøgt og har fået at vide, at du er allergisk over for ampicillin og amoxicillin, da du kan stole på resultatet.

Antibiotika er en samlet betegnelse for medicin såsom pencillin, der benyttes til behandling af betændelsestilstande, som er forårsaget af bakterier og vira.

Se sikkerhedsmeddelelse på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

[d12-stats title=”Redaktionen tilføjer”]Der er tale om næsten 1.000 patienter i Region Sjælland, som er blevet undersøgt mellem den 26. april og den 21. december i år. Alle patienterne vil blive kontaktet og tilbudt en ny test, ligesom læger og sygehusafdelinger, der har henvist patienterne til undersøgelsen, er blevet orienteret om fejlen. Det oplyser Region Sjælland.[/d12-stats]

Foto (arkiv): greschoj / Freeimages

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.