Nemmere kontrol af dine privacy-indstillinger på Facebook

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Nu bliver det lettere at kontrollere dine privacy-indstillinger på Facebook. Det bliver også nemmere at slette data, som Facebook ikke skal have. Facebook starter med nogle genveje.

Efter afsløringen af Cambridge Analyticas systematiske misbrug af data erkender Facebook, at de skal blive bedre til at håndhæve deres egne retningslinjer.

Desuden skal Facebook blive bedre til at hjælpe brugerne med at forstå, hvordan Facebook arbejder med data, og hvorledes man kontrollerer disse data. Det skriver Facebook i en pressemeddelelse tidligere på dagen.

I første omgang etablerer Facebook nye genveje til privacy-indstillingerne. Teknisk set er der blot tale om en simpel designændring, der skal gøre det mere tydeligt, hvor privacy-indstillingerne faktisk befinder sig.

Her kan du begrænse, hvem der ser dine data, ligesom du kan kontrollere, hvilke reklamer du ser.

Den gamle menu under instillinger er til venstre og den nye til højre:

Grafik: Facebook
Facebook

Det er værd at bemærke, at opdateringen af servicevilkår og muligheden for at flytte data ikke kun handler om den aktuelle kritik, men er nødvendig for at imødekomme de krav i GDPR (Persondataforordningen), som træder i kraft til maj. Det skriver Version2.

Du kan for eksempel styre de oplysninger, som Facebook benytter til at vise dig annoncer. Annoncepræferencer forklarer, hvordan annoncerne fungerer, og hvilke muligheder du har. Det kan du se på: facebook.com/adpreferences/advertisers/.

Grafik: Facebook

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.