Hvad skal vi stille op med sommer- og vintertid?

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden).

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Zand.News – EU-Kommissionen vil droppe skiftet mellem sommertid og vintertid, men der er stor uenighed blandt de nordiske borgere.

Et forslag fra EU-Kommissionen vil gøre en ende på de årlige skift mellem sommertid og vintertid. En ny undersøgelse fra YouGov viser, at det ikke bliver nemt at finde en løsning, der vil stille de nordiske borgere tilfredse.

Sommertid er indført for at give mere dagslys

Sommertiden er indført for at give borgerne flere timer med dagslys om sommeren, men den har altid været til debat. Senest har et flertal i EU-Parlamentet stemt for at afskaffe de nuværende regler om et halvårligt tidsskift.

Men hvad mener danskerne og vores nordiske naboer om den nuværende ordning? Og hvad skal i givet fald erstatte den? Sommertid med lyse sommeraftener og mørke vintermorgener eller vintertid med knap så mørke vintermorgener og knap så lyse sommeraftener?

Hver tredje dansker vil beholde ordningen

Danskerne har tilsyneladende færrest problemer med at få døgnrytmen forstyrret to gange om året. Hver tredje dansker ønsker at beholde den nuværende ordning med skift mellem sommer- og vintertid, mens hver sjette dansker ingen mening har om emnet.

I Finland, hvor debatten omkring logikken i sommertid blusser op, hver gang uret skal stilles en time frem og tilbage, er der færrest, der foretrækker den nuværende ordning.

Over halvdelen af danskerne vil foretrække at slippe for skiftet mellem sommer- og vintertid, men de er splittede omkring, hvad den nye normaltid så skal være. 29 procent ønsker kun sommertid, mens 24 procent kun ønsker vintertid.

I Sverige og Norge foretrækker majoriteten af dem, som ikke ønsker den nuværende ordning, at sommertid bliver den nye normaltid. Lidt under halvdelen ønsker kun sommertid.

Tal og fakta om sommertids-undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på interview med repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov panelet. Heraf 1.007 i Danmark, 1.016 i Sverige, 1.013 i Norge og 1.006 i Finland i perioden i september 2018.

Pressefoto og grafik: YouGov.