Lav din egen flyrute til din næste ferie

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Læsetid: 3 min.

Siov.News – Nu kan du chartre dit eget privatfly og udbyde de tomme pladser til dine venner. Prisen for et lille jetfly fra Roskilde til Barcelona (ved Costa Brava) på lørdag kl. 09.00 er omkring 80.000 kroner før skatter.

I takt med at flyselskaber nedlægger ruter og reducerer i antallet af afgange, så reduceres det samlede rejseudbud for danske virksomheder. Særligt til mindre regioner.

WYNG ønsker med et nyt tiltag at understøtte infrastrukturen for dansk erhvervsliv. Det skriver WYNG i en pressemeddelelse.

Lav din egen flyrute og udbyd den på booking-platformen

Som noget nyt giver WYNG virksomheder mulighed for at agere egen flyarrangør.

Det vil sige som virksomhed at charter sit eget privatfly, men derudover meget enkelt via WYNG’s booking-platform at udbyde og sælge ledige sæder til andre rejsende med samme behov.

Bestil dit eget fly på: flywyng.com.

»Konceptet er kendt fra andre brancher. Og vi ønsker med vores produkt, WYNGSEATS, at bringe deleøkonomien ind i privatfly sektoren,« siger adm. direktør Simon Lorenzen og fortsætter:

»Allerede i dag er vi i dialog med en gruppe af virksomheder, der ser fordele i at danne egne flyruter indenfor deres pågældende brancher. Og dernæst udbyde disse via vores booking-platform.«

WYNG’s booking platform har adgang til mere end 3.400 certificerede privatfly fra kategorierne Very Light Jets med plads til 3-7 passagerer og op til Airliners med kapacitet på op til 400 passagerer.

WYNG’s booking-platform har mere end 40.000 lufthavne tilgængeligt på verdensplan.

Væsentlig minimering af smitterisikoen for passageren

Den østrigske operatør, Globe Air, har defineret, at der ved en rejse med privatfly forekommer 30 gange færre Touchpoints for den enkelte passager end ved en tilsvarende rejse på et rutefly. Og dermed en væsentlig minimering af smitterisikoen for både passagerer, besætning og lufthavnspersonale.

»Grundet COVID-19 mærker vi fra kunder et øget ønske om kontrol i forhold til hvem man rejser sammen med, og under hvilke forhold rejsen finder sted. Hertil er privatfly naturligvis den optimale løsning, da rejsen foregår på kundens præmisser og i mindre grupper,« siger Simon Lorenzen.

En privat jet flyvning gennemføres ved, at passagererne ankommer til privat jet terminalen i den pågældende lufthavn cirka 15-30 minutter før afgang, gennemgår en hurtig sikkerheds- og paskontrol samt eskorteres direkte til flyet. I ankomstlufthavnen forlader passagerne flyet direkte med bagagen.

Således er de rejsende i langt mindre kontakt med lufthavnspersonale, besætning samt andre passagerer.

Øverst: Pressefoto. (Foto: WYNG). PM/rk.

Fortæl din mening:

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.