Venstre og Radikale uenige om udvisning af børn

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – Inger Støjberg (V) kommer til Slagelse for at tale om sine 98 udlændingestramninger, men Det Radikale Venstre er ikke imponeret, når børn bliver udvist og afskåret fra at leve i Danmark med deres familie.

Inger Støjberg (V) kommer til debatmøde i SBI’s klubhus

I aften kommer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til et debatmøde i SBI’s klubhus på Parkvej 41 i Slagelse.

Besøget er arrangeret i forlængelse af Regeringens 98 stramninger på udlændingeområdet. Dertil kommer, at antallet af asylansøgere er det laveste i 9 år.

»Vi er rigtig glade for, at Inger vil komme på besøg her i Slagelse. Udfordringerne på udlændingeområdet fylder jo også meget her i Slagelse Kommune, så det er helt oplagt, at folk her fra Slagelse Kommune får mulighed for at komme i dialog med Inger,« udtaler folketingskandidat Morten Dahlin (V) på Facebook.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget.

 

Slået op af Venstre i SlagelseOnsdag den 31. oktober 2018

Virkelighedens realiteter taler imod gældende regler

Det får Det Radikale Venstre i Slagelse op af stolen, og de opfordrer til, at borgerne reagerer mod de mange stramninger i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

De mener for eksempel, at virkelighedens realiteter taler imod de gældende regler, når børn bliver udvist og afskåret fra at leve i Danmark med deres familie.

»Årsagen til, at vi har fået alt for mange stramninger, er en lov, som regeringen vedtog med opbakning fra S og DF tilbage i 2016. Den blev hastebehandlet, så børn ned til 8 år nu uanset hvor hurtigt, de kommer hertil, skal integrationsvurderes for at få lov til at bo i Danmark med deres mor eller far,« skriver Den radikale kommuneforening i Slagelse og fortsætter:

»Virkelighedens realiteter taler simpelthen imod de gældende regler. Siden loven blev en realitet, har vi set en række ulykkelige sager, hvor børn er blevet udvist og afskåret fra at leve i Danmark med deres familie. Mint, Kateryna og Aphinya er ikke de eneste.«

Børn har ret til at bo sammen med deres forældre

Det Det Radikale Venstre mener, at børn har ret til at bo sammen med deres forældre, og de mener, at danskere, der rejser til udlandet og møder en ægtefælle, har ret til at bo i deres hjemland.

»Det bør være et grundlæggende princip, at børn har ret til at bo sammen med deres forældre, når det er for barnets bedste. Hvis man giver far eller mor opholdstilladelse, må man også give deres mindreårige datter eller søn lov til at være her. Vi taler om piger, som på kort tid har lært dansk, og som plejede at gå i den lokale folkeskole. Vi taler om børn, der indgår i en dansk familie, som allerede har formået at leve op til de i forvejen strenge krav, der er til at kunne få familiesammenføring i Danmark,« uddyber Den radikale kommuneforening i Slagelse og fortsætter:

»Vi vil i det Radikale Venstre droppe kravet om, at børn skal integrationsvurderes. Lad os give de danskere, der rejser til udlandet og forelsker sig, ret til at bo i deres hjemland sammen med dem de elsker. Hvis mor eller far må være her, kan vi ikke se, hvorfor vi nægter børnene adgang.«

Læs også: Formand for Ægteskab Uden Grænser om udvisning af børn.

 

Kære gode venstrefolk – tøv ikke, tø nu op! Julen er hjertevarmen og de store og små hjerters tid. I dag besøger…

Slået op af Radikale Venstre i SlagelseTorsdag den 29. november 2018


Model- og genrefoto: Tomwang112 / iStock.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.