Yderligere to drenge dømt for overfald på Motalavej

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Der er igen faldet dom mod to drenge på Motalavej. Denne gang er der tale om gentagne spark mod en jævnaldrende dansk dreng. Det er stadig uklart, om BoligKorsør vil opsige familiernes lejemål.

Retten i Næstved har dømt to drenge for at have sparket en jævnaldrende dreng i Korsør. Drengene havde sparket den jævnaldrende dreng gentagne gange.

De to drenge på henholdsvis 16 og 17 år blev idømt 20 dages betinget fængsel. Det skriver Anklagemyndigheden i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Der er tale om to hidtil ustraffede drenge af anden etnisk herkomst end dansk, som bor på Motalavej i Korsør. De overfaldt den danske dreng foran Kvarterhuset på Motalavej omkring kl. 18.20 den 12. juni 2017. Det skriver Sjællandske på SN.dk.

Formanden for BoligKorsør, Ebbe Jens Ahlgren, oplyser til avisen, at boligselskabet vil vurdere de to voldsdomme i forhold til den nultolerance-politik, som boligselskabet allerede har.

Boligselskabet har tidligere opsagt to andre lejemål. Det drejer sig om familierne til to drenge, som blev dømt for vold mod en 65-årig mand og derpå et røveri mod en vagt på Motalavej. Det skete i marts 2017, hvor disse drenge var henholdsvis 16 og 17 år gamle. Fraflytningerne afventer stadig rettens endelige afgørelse.

Læs også: Familie med kriminel søn taber i boligretten


Genrefoto: FreeImages

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.