Varetægtsfængslet i Aarhus for indbrudsforsøg i Slagelse

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – To 22-årige er varetægtsfængslet for indbrudsforsøg af særlig grov beskaffen mod en elektronikbutik i Slagelse.

I dag kl. 10.30 fremstillede Østjyllands Politi en 22-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Her blev han varetægtsfængslet frem til den 17. december 2018. Han sigtes for i to tilfælde at have forsøgt at bryde ind i en større elektronikbutik sammen med en medgerningsmand.

Tyverialarm gik i en butik på Anelystparken i Tilst

Østjyllands Politi blev den natten til den 5. september 2018 kl. 01.30 kaldt til en butik på Anelystparken i Tilst. Der var gået en alarm, fordi en person havde rykket ved et overvågningskamera.

På stedet traf betjentene to personer, og det lykkedes en hundepatrulje at anholde en 22-årig mand, der gemte sig i en busk.

Medgerningsmanden nåede derimod at stikke af, og det er ham, som politiet mener at have fået fat i. Det var blandt andet DNA-spor og overvågningsmateriale, der førte frem til den 22-årige medgerningsmand.

Sigtes for indbrudsforsøg mod en elektronikbutik i Slagelse

Udover indbrudsforsøget i Tilst sigtes begge mænd også for et indbrudsforsøg mod en elektronikbutik i Slagelse, som heller ikke lykkedes. Begge tilfælde beskrives som forsøg på indbrudsforsøg af særlig grov beskaffenhed.

Under grundlovsforhøret i dag i Aarhus nægtede den 22-årige medgerningsmand at udtale sig. Han kærede ikke kendelsen. Den 22-årige gerningsmand, der allerede blev anholdt i Tilst, sidder varetægtsfængslet i samme sag.


Foto: ROOKIE23 / Pixabay.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.