20 millioner på vej til Lotto-spiller

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – En Lotto-spiller gik ind i Dagli’Brugsen i Sørbymagle ved Slagelse. Nu er der 20.271.035 kroner på vej.

Slagelse Kommune har Vikingeborgen Trelleborg og Slagelse Kloster. Og nu også årets første store Lotto millionær. Det skriver Danske Spil A/S i en pressemeddelelse.

Ramte den gyldne talkombination på syv tal

Lørdag aften blev ekstra god for en heldig Lotto-spiller, der ramte den gyldne talkombination på syv tal og nu ikke kun må nøjes med at tænke på, hvordan det er at vinde i Lotto.

Vinderen har købt vinderkuponen, bestående af 10 rækker med Joker, hos Dagli’Brugsen Sørbymagle ved Slagelse, hvor en af rækkerne bestod af syv vindertal, der har udløst den første tocifrede milliongevinst i 2021.

Den heldige vinder kan se frem til at få intet mindre end 20.271.035 kroner ind på kontoen.

»Med sådan en gevinst kan man udleve mange af sine drømme og gøre dagligdagen en del sjovere. Der skal lyde et kæmpestort tillykke herfra,« siger Pernille Mehl, som direktør i Danske Lotteri Spil.

Millionærgaranti til en bornholmer og en midtjyde

Lotto-vinderen blev dog ikke den eneste, der kan juble denne lørdag aften. Hver uge trækkes der nemlig lod om 2×1 million kroner blandt alle spillede rækker, og i denne omgang gik Millionærgarantien både til en bornholmer og en midtjyde.

Mens bornholmeren købte sin heldige kupon hos Shell i Rønne, købte midtjyden sin hos EXTRA i Skive. De to heldige vindere kan altså hver især se frem til at få 1.000.000 kr. at forsøde tilværelsen for.

Danske Spil ønsker alle vinderne stort tillykke.

Vindertal: 13, 14, 16, 23, 31, 32, 35. Tillægstal: 5.

Øverst: Pressefoto. (Foto: Danske Spil A/S). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.