Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Slagelse.News – En udenlandsk mand i snavsede og ødelagte pjalter have taget ophold på et handicaptoilet på Vestmotorvejen ved Slagelse, men så fik han hjælp af politiet.
Efter en anmeldelse om, at der befandt sig en mand, som havde taget ophold på et handicaptoilet ved en rasteplads på Vestmotorvejen ved Slagelse, tog en politipatrulje ud for at undersøge sagen. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Manden virkede glad for hjælpen
Her traf politiet en noget sølle udseende udenlandsk mand, der kun var iført snavsede og iturevne pjalter. Manden ønskede umiddelbart ikke hjælp, men betjentene fik foranstaltet, at manden fik noget ordentligt genbrugstøj, som de fik ham til at tage på. Samtidig forklarede de ham, at han ikke kunne bo på toilettet, og at der findes andre muligheder for at få tag over hovedet. Manden virkede glad for hjælpen.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.