Kvindelig tyv sparkede medarbejder

Slagelse.News – En midaldrende kvinde sparkede en medarbejder to gange, da hun blev afsløret i tyveri i Slagelse.

Politiet fik i går torsdag eftermiddag kl. 13.39 en anmeldelse om, at personalet i et supermarked tilbageholdt en kunde, som var mistænkt for at stjæle varer. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Tyven blev sigtet for tyveri og røveri

Der var tale om en 48-årig kvinde fra lokalområdet, og hun havde ganske rigtigt stjålet fødevarer for godt 500 kroner, som hun var gået gennem kassen med uden at betale for dem. Og da en medarbejder kontaktede hende, sparkede hun ham to gange over benet.

Kvinden blev anholdt kl. 13.53 og sigtet for røveri, og det viste sig, hun også havde slik og hårprodukter fra en anden forretning, som hun heller ikke havde betalt for. Derfor blev hun også sigtet for butikstyveri. Den 48-årige blev afhørt på politistationen i Slagelse og løsladt igen kl. 15.04.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/4w61