Infomøde om boliger på Sverigesvej/Skovvejen

Læsetid: 2 min.

Slagelse.News – Onsdag den 26. juni 2019 kl. 18.30 er der informationsmøde om “Teglkuberne”.

Slagelse Boligselskab og Slagelse Kommune holder informationsmøde om byggeriet “Teglkuberne” onsdag den 26. juni 2019. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Skitseprojekt for nybyggeriet tæt på bymidten

Slagelse Boligselskab har i samarbejde med Arkitema udviklet et skitseprojekt for nybyggeriet på Sverigesvej, som ligger tæt på Slagelse bymidte.

Med udviklingen af Teglkuberne understøttes Slagelse som en attraktiv bosætnings by, for blandt andet nye borgere, der arbejder i byen og gerne vil flytte til, seniorer, som måske allerede bor i området i forvejen, eller de unge, som skal studere i et af byens mange uddannelsesinstitutioner og gerne vil flytte til byen.

Præsentation af visionen for Teglkuberne

Slagelse Boligselskab og Slagelse Kommune inviterer borgere, som er interesserede i projektet til informationsmøde, hvor projektet vil blive præsenteret.

»Vi vil rigtig gerne fortælle om processen bag et projekt i denne størrelse, visionen for Teglkuberne og den byudvikling som sådan et projekt bidrager med,« udtaler direktør Arne Juul.

Borgmesteren er opmærksom på de mange holdninger, og nu bliver der mulighed for at stille spørgsmål.

»Jeg ved, at der er mange holdninger til byggeriet, og hvad det betyder for Slagelse. Informationsmødet er en mulighed for at høre mere om projektet og få svar på de tvivlsspørgsmål, som man eventuelt har,« siger borgmester John Dyrby Paulsen (S).

Praktisk information og tilmelding til mødet

Informationsmødet foregår i det store lokale på Slagelse Bibliotek på Stenstuegade 3 i Slagelse Midtby onsdag den 26. juni 2019 kl. 18.30-20.00.

Tilmelding skal ske til Gada Omar på e-mail gao@slagelsebolig.dk senest den 24. juni 2019 kl. 8.00.

Øverst: Pressefoto. (Foto: Slagelse Kommune). PM/rk.

Fortæl din mening:

Kommentarer