Slagelse.News – I sidste uge besluttede en hare at forrette sin nødtørft ved Slagelse Banegård, og det førte til en politianmeldelse.
Fredag eftermiddag anmeldte en opmærksom borger til politiet, at han havde fundet noget, der lignede flere klumper hash på en trappe ved banegården i Slagelse. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
En politipatrulje rykkede hurtigt ud til stedet
Efter anmeldelsen rykkede en politipatrulje ud til stedet, og betjentene inspicerede den pose, som stoffet var samlet sammen i. Undersøgelserne afslørede dog, at der ikke var tale om hash, men om afføring fra en hare. Der var ros til borgeren for opmærksomheden, inden politiet kørte videre.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

