Fortsat fyrværkeriproblemer på Byskov Alle

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi opfordrer forældrene i og omkring Byskov Alle til at tale med deres børn om fyrværkeri.

Det er ikke længere tilladt at fyre fyrværkeri af, men der er tilsyneladende stadig problemer omkring Byskov Alle i Slagelse.

“Tal med jeres børn omkring fyrværkeri. Det er ikke længere lovligt at fyre fyrværkeri af. Det generer også de omkringboende,” skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i et Twitter-opslag til forældre til børn i området omkring Byskov Alle.

Byskov Alle har været præget af ballade og problemer med fyrværkeri i og omkring nytåret. En 15-årig dreng blev for eksempel anholdt to gange på Byskov Alle i Slagelse. Den første gang havde han skudt femskudsromerlys efter en politibil.

Der har også været problemer med en større gruppe yngre mennesker, som angiveligt affyrede fyrværkeri mod biler og bygninger på Byskov Alle.

I et andet tilfælde blev et større nytårsbatteri affyret i en opgang, hvilket førte til, at politi, ambulance og brandkøretøjer måtte rykke ud til Byskov Alle.

Genrefoto: Slagelse Media.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.