Efterlyser vidner til beskydning af brandbil på Kierulffsvej

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Politiet efterlyser vidner til en hændelse på Kierulffsvej nytårsaften, hvor en person skød fyrværkeri mod en brandbil flere gange.

Nytårsaften blev der skudt med fyrværkeri direkte mod beredskabsmandskabet flere steder i landet, herunder i Ringparken i Slagelse. Dette blev blandt andet vist af TV2.

På den vedhæftede klip til TV2 kan man se en person, der løber efter en brandbil ad Kierulffsvej ud for nr. 14-22, hvor personen samtidig beskyder brandbilen målrettet gentagne gange.

Slagelse Politi efterlyser borgere, der kan bidrage med oplysninger om identiteten på personen. Alle henvendelser bliver håndteret seriøst og fortroligt.

Du kan kontakte Slagelse Politi på e-mail rla008@politi.dk eller på telefon 7251 0343.

 

* EFTERLYSNING * Nytårsaften blev der skudt direkte med fyrværkeri mod Beredskabsmandskabet flere steder i landet. På…

Opslået af Dit Politi på 4. januar 2018

Genrefoto: Bulent Fahri Ince / Freeimages

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.