Flere råbte op på Fisketorvet

Slagelse.News — Natten til lørdag måtte politiet anholde to mænd for råberi på Fisketorvet i Slagelse by.

Fredag aften blev en 25-årig mand bortvist fra festivalpladsen i Slagelse Festuge, og da han ikke længere var ønsket som gæst af arrangørerne, blev hans festivalarmbånd klippet af. Det førte senere til råberi fra flere mænd. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Støjende og råbende mænd på Fisketorvet

Det afklippede armbånd fik ikke manden til at gå hjem i ro og fred, for kl. 03.29 var han på Fisketorvet, hvor han optrådte råbende og støjende. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og var kortvarigt anholdt.

I Skovsøgade fandt en 27-årig mand anledning til at råbe skældsord efter politiet, så han blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev anholdt kl. 03.25 og taget med til politistationen, hvor han blev løsladt kort efter.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Ricochet64 / iStock). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/jna4