Ny døgnåben hjertestarter ved Sct. Mikkels Kirke

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Slagelse Midtby har fået endnu en døgnåben hjerterstarter, og den er placeret ved Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård. Den tidligere sognepræst, pastor Ole Grabas, der selv blev genoplivet af en hjerterstarter tidligere på året, er en af bagmændene bag hjertestarteren.

I fredags blev der afholdt en mindre indvielse i Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård i forbindelse med kirkens og dermed hele midtbyens nye hjertestarter.

Sidste år fik pastor Ole Grabas et hjertetilfælde, da han cyklede ud til Trelleborg Friskole for at undervise konfirmander. Hjertestoppet medførte, at han væltede på sin cykel, og dermed blev han samtidig slået bevidstløs. Ole Grabas, der var 69 år på daværende tidspunkt, havde kun en svag puls, og hans hjerte var stoppet.

Pastor emeritus Ole Grab. Foto: Slagelse Media
Pastor Ole Grab. Foto: Slagelse Media

Heldigvis var der to skolelærere, ægteparret Britt og Jens Augustsen, bagved. Og heldigvis havde Hejninge-Stillinge Lokalråd købt tre hjertestartere, hvor den ene er ved Trelleborg Friskole. Ægteparret trådte øjeblikkeligt til med førstehjælp og hjertestarter. Snart var pastor Ole Grabas genopstanden fra de døde, og han blev bragt til Rigshospitalet.

Ole Grabas nåede ikke tilbage til sit embede som sognepræst kbf i Sct. Mikkels Kirke, inden han skulle på pension, men han fik livet tilbage. Nu kan han se frem til mange år som pensioneret sognepræst. Han var sognepræst i Sct. Mikkels Sogn i 36 år og er derfor et kendt ansigt i byen, hvor han stadig bor.

Mange kræfter bag hjertestarteren ved sognegården

Sct. Mikkels Menighedsråd havde allerede overvejet at anskaffe en hjertestarter, og der var endvidere et ønske om, at den skulle sidde udvendigt. Dermed kan den også stå til rådighed for byens borgere om aftenen og om natten.

Ole Grabas gav Lotek A/S, som havde solgt hjertestarterne til Hejninge-Stillinge Lokalråd, lov til at bruge hans data. Og som tak for hjælpen fik Grabas lov til at donere en hjertestarter til for eksempel en forening. Grabas valgte at donere den til sin gamle kirke, Sct. Mikkels Kirke.

Foto: Slagelse Media
Foto: Slagelse Media

Tony Heldal fra elektrikerfirmaet K. Jørgensen & Søn ApS tilbød at donere varmekassen til hjertestarteren, således kirken kun skulle betale for at få kassen installeret på muren ved handikaprampen.

Ved indvielse deltog pastor emeritus Ole Grab, enkelte medarbejdere og menighedsrådsmedlemmer samt ægteparret Britt og Jens Augustsen, formanden for Hejninge-Stillinge Lokalråd, Lars Schou, og direktør Allan Pedersen fra Lotek A/S med flere.

Hjertestarteren hænger ved handikaprampen ved Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård, hvor den er tilgængelig 24 timer i døgnet.

Du kan finde alle (døgnåbne) hjertestartere på:

Læs også: Responstiden for en ambulance er 8:21 minutter


Øverste billede: Jens Augustsen, pastor Ole Grab, Britt Augustsen og Lars Schou.

Foto: Slagelse Media.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.