To mænd kom op at toppes ved Toften

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Politiet måtte tilkaldes, da to mænd fra Slagelse kom op at toppes ved Toften. Den ene blev anholdt.

Mandag aften kl. 21.36 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at to mænd var kommet op at toppes på en p-plads på Toften i Slagelse.

Da politiet nåede frem, viste det sig, at der var tale om en 47-årig mand og en 34-årig mand, som begge er fra Slagelse. Begge mænd blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

For at få ro på stedet blev den yngste mand anholdt og taget med til politistationen i Næstved. Her tilbragte han natten, indtil han blev løsladt kl. 7.25 her til morgen.


Arkivfoto: Rigspolitiet

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.