Der lå en digital vægt under bilen

Slagelse.News – I går fandt politiet en digitalvægt under en bil i nærheden af gymnasiet i Slagelse. En lugt havde fået betjentene på sporet.

Lokalpolitiet tjekkede mandag aften en personbil, som holdt på en p-plads på Willemoesvej i nærheden af gymnasiet, og det gav pote. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Flere små poser med 154,3 gram hash

Der var to mænd i bilen, som var omgivet af en tæt hørm af hash. Under bilen lå der en digitalvægt. Den ene var en 20-årig mand fra Korsør, som havde en joint på sig, så han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, mens den anden – en 22-årig mand fra Slagelse – havde flere små poser med i alt 154,3 gram hash i bilen. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 22-årige blev sigtet for salg af stoffer.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/wqq9