Bil fuld af hash sneglede sig afsted

Artiklen er opdateret for 7 måneder siden.

Slagelse.News – En bil sneglede sig afsted på Kalundborgvej, og derfor blev bilen anmeldt af en irriteret bilist. Politiet fandt da også lidt af hvert på og i bilen.

Juledagsaften fik politiet en anmeldelse om en bil, der sneglede sig afsted på Kalundborgvej lidt uden for Slagelse By, hvilket medførte en større kø. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Bilen var punkteret på ene hjul

Bilisten blev standset på en parkeringsplads, og der lugtede af hash fra bilen, som i øvrigt var punkteret på ene hjul. Føreren var en 26-årig mand fra Korsør, der havde to andre mænd med som passagerer, og da politiet undersøgte bilen, fandt betjentene 8,7 gram hash og to gram kokain hos den 26-årige. Føreren var dog ikke påvirket. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 26-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/d14y