Voldtægt og vold mod plejedatter i Skælskør

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Skaelskor.News – En plejefar er tiltalt for trusler, vold og voldtægt mod sit daværende plejebarn i Skælskør.

Det fremgår af retslisten for Retten i Næstved, at der er berammet en straffesag den 2. og 3. oktober 2019 mod en mand (navnet fremgår af retslisten), som er tiltalt for voldtægt, vold medvidere mod plejebarn i 2006-2007 i Skælskør.

Der er tale om en domsmandssag, hvor advokat David Neutzsky-Wulff er forsvarer.

Udsat for daglige voldtægter, smertelige lussinger og trusler

Den nu 63-årige mand har angiveligt udsat sit daværende plejebarn for daglige voldtægter, smertelige lussinger og trusler om at blive slået ihjel.

Manden begyndte overgrebene, da plejedatteren var omkring syv år og fortsatte igennem omkring 13 måneder

Ifølge tiltalen kom plejefaderen næsten dagligt ind på plejedatterens værelse, hvor han beordrede hende til at tage sit tøj af, hvorefter han udsatte hende for forskellige former for voldtægt.

Samtidig udsatte han plejedatteren for næsten daglig mishandling i form af kraftige lussinger i ansigtet og slag på kroppen. Dertil kommer, at han angivet har truet hende til tavshed. Det skriver B.T.

Forældelsesfrister er afskaffet i sager om seksuelle overgreb

Folketinget har afskaffet forældelsesfrister i sager om seksuelle overgreb, men det er uvist, om det er årsagen til, at tiltalens rejses nu.

Advokat David Neutzsky-Wulff ønsker er ikke at bekræfte overfor Ritzau, om han repræsenterer den 63-årige mand. Det skriver Ritzau ifølge TV Øst.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Motortion / iStock). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.