Kineser anholdt på restaurant i Skælskør

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Skaelskor.News – Myndighederne gik ind på en restaurant og tog en kinesisk mand med hjem.

Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen, SIRI og politiet kontrollerede tirsdag eftermiddag en restaurant i Skælskør som et led i aktionen mod social dumping. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Den kinesiske mand havde ingen arbejdstilladelse

En 32-årig kinesisk mand, som arbejdede i restauranten, havde imidlertid ikke nogen arbejdstilladelse, og derfor blev han anholdt kl. 15.15 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.

Den anholdte kineser er overført til politiets udlændingekontrolafdeling, og sagen er nu forelagt Udlændingestyrelsen, som skal vurdere, om den 32-årige kinesiske mand skal udvises.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.