Uændrede priser for personbiler på Storebæltsbroen

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Korsor.News – Prisen for en tur over Storebæltsbroen i personbil forsætter med at være 194 kroner med automatisk betaling.

Prisen for at passere Storebælt i personbil vil fra den 1. januar fortsat være 194 kroner med automatisk betaling.

Det giver en besparelse på minimum 50 kroner på turen over broen i forhold til personbiler, der betaler med kort eller kontanter. Her er prisen næste år fortsat 245 kroner. Det oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

500.000 har tilmeldt sig betaling med nummerplade

Den lavere pris til trafikanter, der betaler med bizz eller nummerplade, sikrer en fortsat effektiv trafikafvikling i betalingsanlægget.

Muligheden for at benytte de nye og hurtige ekspresbaner til betaling med nummerplade i Storebælts betalingsanlæg har været en succes, og mere end 500.000 har tilmeldt sig betaling med nummerplade.

Storebælts pris- og rabatstruktur er fastsat af Transport- og Boligministeriet og justeres årligt på baggrund af den almindelige prisudvikling.

Da Storebæltsbroen åbnede i 1998, kostede en enkelttur i personbil 210 kroner. Det svarer i dagens priser til 315 kroner.

Priser for passage for privatkunder i 2021:

KøretøjstypePris med automatisk betalingPris med kort og kontant
MC/personbil under 3 meter101130
Personbil under 6 meter194245
Personbil med anhænger295375
Storebælt Pendler2.560

Gælden for Storebæltsforbindelsen er ved udgangen af 3. kvartal 2020 på 19 milliarder kroner.

Flere oplysninger om priser og rabatordninger findes på Storebælts hjemmeside.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Sund & Bælt). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.