Tre dømt for omfattende amfetaminhandel i Korsør

(Artiklen er udgivet for omkring 1 år siden). 

Artiklen er opdateret for 1 år siden.

Korsor.News – »Der har været tale om salg af amfetamin igennem flere år, men den forretning har godt politiarbejde og grundig efterforskning nu sat en stopper for, hvilket er meget tilfredsstillende,« udtaler sagens anklager.

Retten i Næstved har netop afsagt dom i en sag mod tre personer, som blandt andet var tiltalt for handel med amfetamin med udgangspunkt i deres fælles adresse i Korsør. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Var i besiddelse af 5.2 kg amfetamin og en revolver

En 51-årig mand er idømt 9 års fængsel for handel med og besiddelse af i alt 5.2 kg amfetamin. Han blev ligeledes dømt for besiddelse af en revolver.

En 50-årig kvinde er idømt 5 års fængsel for handel med og besiddelse af samme 5.2 kg amfetamin. Hun blev ligeledes dømt for besiddelse af revolveren.

En 32-årig mand er idømt 7 års fængsel for handel med og besiddelse af i alt 5 kg amfetamin. Han blev også dømt for besiddelse af revolveren.

De tre dømte udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke. De er forsat fængslede.

»Der har været tale om salg af amfetamin igennem flere år, men den forretning har godt politiarbejde og grundig efterforskning nu sat en stopper for, hvilket er meget tilfredsstillende,« udtaler sagens anklager Skipper Pelle Falsled.

I sagskomplekset er også flere købere af amfetamin tidligere blevet dømt.

Øverst: Genrefoto. (Foto: TP Heinz / Pixabay). PM/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.