Sort Aygo eller Swift og sølvgrå bil efterlyses som vidner

Opdateret den

Læsetid: 2 min.

Politiet efterlyser en mindre sort personbil Aygo eller Swift og en mindre sølvgrå personbil som vidner i forbindelse med en biljagt i Korsør mandag omkring kl. 21.21.

Mandag aften kl. 21.21 ville en politipatrulje standse en stjålet bil, der kom kørende ved Caspar Brands Plads i Korsør. Men da betjentene gav tegn til den 17-årige fører om at standse, satte han i stedet farten op og fortsatte med høj fart.

Han forsøgte at køre fra politiet i cirka 10 minutter, indtil han blev fanget på Rolighedsvej på Halskov i Korsør. Undervejs kørte han flere gange over for rødt og overtrådte fartgrænserne betydeligt.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser nu to vidner, der måtte foretage katastrofeopbremsninger i deres biler for ikke at kollidere med det eftersatte køretøj.

Det drejer sig om en mindre sort personbil Aygo eller Swift, som måtte foretage katastrofeopbremsning i krydset Tårnborgvej og Casper Brands Plads i Korsør Sydby for at undgå at ramme biltyven.

Og det drejer sig om en mindre sølvgrå personbil, som bremsede kraftigt op i krydset Dyrehovedgårda Allé og Halsskovvej på Halskov i Korsør også for at undgå at ramme den 17-årige biltyv.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Læs også den oprindelige artikel: Påvirket dreng og to piger sigtet for biltyveri

Arkivfoto: Rigspolitiet

Fortæl din mening:

Kommentarer