Aldi donerer morgenmad til Red Barnets ferielejr i Korsør

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Korsor.News – »Der findes alt for mange børnefamilier i Danmark, som ikke har råd eller overskud til at tage på ferie. Derfor giver vores frivillige børnene mulighed for at komme på en ferielejr, hvor de kan få gode oplevelser og danne nye venskaber. Vi er taknemmelige for, at ALDI er med til at støtte vores arbejde for børn i udsatte positioner,« lyder det fra Red Barnet.

På Red Barnets ferielejr i Korsør kan børnene få en god og sund start på dagen med morgenmad fra Aldi. For fjerde år i træk har Aldi støttet Red Barnets ferielejre med salg af vognmønter i alle Aldi-butikker – og har i år også støttet med en donation af morgenmad og snacks til flere ferielejre gennem hele sommeren. Det oplyser ALDI i en pressemeddelelse.

Mulighed for venskaber og gode ferieminder

Den 20.-23. oktober 2023 løber en af Red Barnets allersidste ferielejre i år af stablen. Denne gang afholdes ferielejren i Korsør, hvor børn kan nyde en velfortjent ferie sammen med andre børn og Red Barnets frivillige. Hver morgen vil børnene stå op til et sundt morgenmåltid at starte dagen på. I år donerer dagligvarekæden Aldi, der er hovedpartner for Red Barnet, nemlig morgenmad og snacks til flere af Red Barnets ferielejre.

»Der findes alt for mange børnefamilier i Danmark, som ikke har råd eller overskud til at tage på ferie. Derfor giver vores frivillige børnene mulighed for at komme på en ferielejr, hvor de kan få gode oplevelser og danne nye venskaber. Vi er taknemmelige for, at ALDI er med til at støtte vores arbejde for børn i udsatte positioner,« siger Mia Krabbe, der er projektleder for ferielejre.

Hvert år deltager flere hundrede børn og deres familier på Red Barnets ferielejre som den, der afholdes i Korsør. Her klatrer børnene i træer, maler, tegner, leger på stranden og går på opdagelse i skoven, hvor der er rig mulighed for at få nye venskaber og skabe gode ferieminder.
Flot støtte fra Aldis kunder

Igen i år kunne Aldis kunder over sommeren være med til at støtte Red Barnets ferielejre ved at købe en Red Barnet-vognmønt til 25 kroner i en af Aldis butikker. Kunderne købte i alt vognmønter for mere end 160.000 kroner.

De stigende priser har skabt et ekstra behov

Med de stigende priser på energi og råvarer har der i år været ekstra behov for støtte til Red Barnets sommerlejre. Distriktschef Linda Frederiksen er glad for at være med til at give børn i udsatte positioner en god sommer:

»Jeg er stolt af at være en del af en virksomhed, hvor både kunder og medarbejdere kan være med til at gøre en forskel for de dårligst stillede børn i Danmark. Jeg håber, at børnene får nogle dejlige dage på ferielejrene med masser af gode oplevelser,« lyder det fra distriktschefen.

Øverst: Modelfoto. (Foto: ALDI / Helle Kjærsgaard). PM/pele.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.