Udlændinge er varetægtsfængslet for omfattende tyveri

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Slagelse.News – De tre udenlandske tyve, som blev fundet i et sommerhus af Find my iPhone, er nu varetægtsfængslet.

Tre udenlandske mænd i alderen 39-45 år blev fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved i går onsdag. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Find my iPhone oplyste, at tyvene var i Stillinge Strand

Retsmødet blev afviklet for lukkede døre, og de tre mænd blev varetægtsfængslet frem til den 11. marts 2020.

De varetægtsfængslede blev anholdt tirsdag kl. 17.45 efter en henvendelse fra en mand, der havde fået stjålet en iPad og en bærbar pc.

Læs også: Udenlandske mænd anholdt i et sommerhus.

Han kunne via Find my iPhone se, at iPad’en var på en adresse i Stillinge Strand. Det var et sommerhus, hvor der opholdt sig tre udenlandske mænd i alderen 39-45.

Da politiet ankom til stedet, fandt betjentene en del håndværktøj, alkohol, chokolade og parfumevarer, og i en rygsæk fandt de da også den stjålne iPad sammen med et par PC’er. Der var også en mobiltelefon, som viste sig at være meldt stjålet i Ringsted.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: CreepyCube / iStock). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.