Solceller: Hvad snakker byrådet egentlig om?

Læsetid: 7 min.

Byrådet i Slagelse har besluttet at fastholde kommunens oprindelige solcelleprojekt. Det sker, fordi Enhedslisten har stemt sammen med mindretalsgruppen. Hvad er det, som flertalsgruppen og mindretalsgruppen nu er uenige om?

I mandags besluttede byrådet at fastholde kommunens oprindelige solcelleprojekt.

Det er primært Villum Christensen (LA), som er betænkelig, men mindretalsgruppen (i daglig tale “blå blok”, som ikke inkluderer LA) fik hjælp fra Enhedslisten til at fastholde solcelleprojektet. Men hvad går det hele ud på?

Kommunale solcelleanlæg er omfattet af elforsyningsloven

I 2013 besluttede Folketinget, at kommunale solcelleanlæg er omfattet af elforsyningsloven. Det betyder, at kommuner skal oprette selvstændige selskaber for hvert eneste nye solcelleanlæg. Det koster både penge og tid, og et eventuelt overskud skal modregnes i statens bloktilskud. Det skrev KL i december 2014.

Der er åbenbart ikke de samme regler for stat og regioner som for kommuner, og det undrede Liberal Alliance sig over.

»KL har flere gange krævet ligestilling, og det vil vi gerne støtte,« sagde klima- og energiordfører Villum Christensen (LA) til Altinget i april 2015. Han fortalte samtidig, at der burde åbnes op for kommunale solcelle-projekter, uden at det skulle koste ekstra for skatteborgerne.

Loven om netto-afregning for solcelleanlæg bliver ændret

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget behandlede solcellesagen den 2. maj 2016, fordi loven om netto-afregning var blevet ændret.

Det blev oplyst, at anlæggene er forudsat en størrelse, der giver mulighed for at anvende minimum 80 procent af solcelleenergien på bygningen. Det ville give en tilbagebetalingstid på 10-12 år. Det blev også oplyst, at administrationen ikke kunne finde nye erfaringer på området.

»Det har ikke været muligt at finde erfaring med etablering af solcelleanlæg på eksisterende bygninger fra andre kommuner, efter at loven om netto-afregning blev ændret,« står der i referatet.

Sagen blev herefter behandlet i byrådet den 29. august 2016. Her blev det oplyst, at der nu var 14 mulige solcelleanlæg med på listen. De ville kunne etables for cirka 4,7 millioner kroner. Med en estimeret rente på 0,25 procent ville tilbagebetalingstiden ligge på 17 år med den daværende PSO-afgift – og på 21 år, hvis afgiften ville blive fjernet. Det blev også oplyst, at der ikke var afsat budget til etablering af solcelleanlæg. Det blev besluttet at arbejde videre med projekterne.

I november 2016 blev Folketinget enige om en omlægning af PSO-afgiften. Aftalen afskaffer gradvist PSO-afgiften i perioden fra 2017 til 2022. Det skrev blandt andet Altinget.

Besparelser falder og udgifter stiger for solcelleprojektet

Erhvervs- og Teknikudvalget behandlede igen punktet den 6. april 2018, hvor det blev oplyst, at der var sket en række politiske ændringer, der har fået indflydelse på etablering af solceller såsom:

  • PSO-afgiften er afskaffet, hvilket betyder, at den forventede besparelse bliver mindre end først antaget.
  • Den årsbaserede nettoafregning er afskaffet, hvilket betyder, at kommunen blot vil kunne nå at anvende 80 procent af den producerede energi. Der var oprindeligt regnet med 100 procent.
  • 40/60-ordningen er afskaffet (hvilket kun er relevant, hvis der skal selskabsdannes). Dette betyder, at der ikke længere kan regnes med en afregningspris pr. kWh på 60 øre det første 10 år og 40 øre de næste 10 år. Der skal derimod regnes med en anslået markedspris på 19 øre pr. kWh i hele perioden.

Udvalget besluttede, at administrationen skulle fremlægge forslag til alternative energiprojekter.

Centerchef Kommunale Ejendomme, Rune Overlade, oplyste i SN.dk i april 2018, at lovgivningen er blevet tydeligere, og at det er blevet gjort rigtig svært.

Dels er PSO-afgiften afskaffet, således at besparelsen bliver mindre. Dels er afregningsprisen for den solcelle-producerede strøm også blevet ændret. Dertil kommer, at der skal oprettes et selskab for hver ejendom med solceller. Det vil betyde en ekstraudgift på i alt 900.000 kroner over en tilbagebetalingstid på 35 år.

Biopillefyr og varmepumper kommer på banen som alternativ

På det følgende møde i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018 havde Center for Kommunale Ejendomme (CKE) undersøgt forskellige alternativer til solceller.

Den indledende analyse viste, at det kun er biopillefyr og varmepumper, som kan realiseres i kommunes bygninger, men forudsætningerne for veldrevne varmepumpeanlæg er ikke nødvendigvis til stede. I de gasfyrede ejendomme (der ikke ligger i fremtidige fjernvarmeområder) vil det derimod være teknisk og økonomisk fordelagtigt med biopillefyr.

Det blev besluttet at anbefale byrådet at erstatte de planlagte solcelleprojekter med biopillefyr, varmepumper eller en kombination. Henrik Brodersen (DF) og Anders Koefoed (V) ønskede derimod at afvente Energiforliget i Folketinget.

På Økonomiudvalgets møde den 22. maj 2018 blev det derimod besluttet, at de ønsker at fastholde budgetaftalens planlagte solcelleprojekt. Villum Christensen (LA), Lis Tribler (S), John Dyrby Paulsen (S) og Jøren Grüner (SF) anbefaler derimod Erhvervs- og Teknikudvalgets indstilling om alternative energianlæg.

Solcelleprojektet vinder efter en længere debat i byrådet

På byrådsmødet i mandags, den 28. maj 2018, var der to afstemninger, hvor i øvrigt Ole Drost (V) var fraværende.

Villum Christensen (LA) fremsatte et nyt ændringsforslag, som gik ud på at anmode den kommunale revision om en vurdering af det økonomisk hensigtsmæssige og rentable i solcelleprojektet, inden der skulle træffes en beslutning.

Der blev stemmelighed: 15 fra S, LA og SF var for, og 15 fra V, DF, R og EL var imod. Dermed bortfaldt forslaget.

Det næste forslag om at erstatte det planlagte solcelleprojekt med biopillefyr og varmepumper bortfaldt også på grund af samme stemmelighed. Det betyder, at solcelleprojektet fortsætter.

Thomas Clausen (EL), der oprindeligt kom med ideen om solceller i 2015, gjorde opmærksom på, at solceller ikke kun handler om økonomi, men også om grøn energi.

Desuden var han utilfreds med, at projektet var blevet trukket i langdrag. Han undrede sig blandt andet over, at projektet ikke var blevet etableret inden den 1. januar 2016, hvor der kom nye regler.


Grafik: 3dman_eu / Pixabay

Fortæl din mening til os andre:

Kommentarer

Del og fortæl din mening: