Slagelse Privatskole takker nej til forsøg med stopprøver

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Læsetid: 2 min.

Den tosprogede skole “Slagelse Privatskole” vil ikke deltage i forsøget med stopprøver efter 0. klasse, hvorimod “Broskolen” i Korsør har tilmeldt sig forsøget.

Børnehaveklassebørn i 24 skoler i hele landet skal være forsøgskaniner for de sprogprøver, der bliver obligatorisk for alle skoler i Danmark om et år, såfremt mere end 30 procent af eleverne bor i udsatte boligområder.

Sprogprøverne er en del af den politiske aftale om parallelsamfund, som Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har indgået med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

44 skoler i udsatte boligområder har fået tilbuddet om at være med i pilotprojektet, herunder Broskolen i Korsør og Slagelse Privatskole, der begge ligger i Slagelse Kommune. Slagelse Privatskole har fravalgt at deltage i forsøget. Det skriver DR.

Broskolen i Korsør er en folkeskole, og Slagelse Privatskole i Slagelse By er en privatskole med mange tosprogede elever, hvoraf flere af eleverne har forældre af tyrkisk herkomst.


Genrefoto: Alexas_Fotos / Pixabay

Fortæl din mening:

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.