Martin Henriksen dropper kandidatur i Slagelse-kredsen

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – Martin Henriksen trækker sit folketingskandidatur i Slagelse-kredsen.

Manglende tillid til Morten Messerschmidt som formand for Dansk Folkeparti får Martin Henriksen til at trække sit folketingskandidatur. Aktuelt er han opstillet i Slagelse-kredsen.

Kan blive til et endeligt opgør med Dansk Folkeparti

Martin Henriksen trækker sit folketingskandidatur i Dansk Folkeparti, hvor han er opstillet i Slagelse-kredsen. Det oplyser TV 2 Øst.

Martin Henriksen blev ikke genvalgt til folketinget i 2019, men det fik ham ikke til at miste modet. Han blev derimod valgt som folketingskandidat i Slagelse-kredsen.

Læs også: Martin Henriksen stiller op i Slagelse-kredsen.

Martin Henriksen afviser ikke over for TV 2 Øst, at det også kan blive til et endegyldigt opgør med Dansk Folkeparti.

»Lige her og nu, der vurderer jeg, hvad mit næste skridt bliver. Det er jo en stor beslutning at melde sig helt ud, for jeg har været medlem i over 20 år. Jeg kender mange gode folk i partiet, men jeg kan også konstatere, at mange af de gode folk, som jeg kender og sætter pris på, enten allerede har forladt partiet eller overvejer at gøre det,« siger Martin Henriksen til TV 2 Øst og tilføjer:

»Men for at svare på dit spørgsmål: Jeg har været med i så mange år, så det skal man tænke godt og grundig over.«

Martin Henriksen er i øvrigt medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Folkeparti og blev valg ind i byrådet i Stevns Kommune ved sidste kommunalvalg.

Øverst: Martin Henriksen. (Arkivfoto: Steen Brogaard / Folketinget). Note/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.