Europæisk kampagne mod digitale børnelokkere

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 5 år siden.

Politiet stiller skarpt på #grooming under hashtagget #signej. Politiet opfordrer alle forældre til tale med deres børn om digitale børnelokkere, der forsøger at lokke nøgenbilleder ud af dem.

Anført af Europol indleder alle Europas politistyrker en fælles forebyggende indsats til at bekæmpe sexkrænkelser af børn og unge på internettet. Derfor benytter politiet benytter dagen i dag til at stille skarpt på #grooming under hashtagget #signej.

Det sker for at opfodre forældre til at tale med deres børn om digitale børnelokkere. Det gælder blandt andet børnelokkere, som forsøger at lokke nøgenbilleder ud af børn og unge. Børnelokkerene er nemlig rykket fra legepladsen til internettet, hvor han eller hun opsøger piger og drenge.

Tal med barnet om krænkere på nettet

Den bedste måde at beskytte børn mod seksuelle krænkere er at lære dem at kunne sige fra over for grænseoverskridende personer. Tal med dine børn om, at folk ikke altid er det, som de udgiver sig for på internettet. Lær dem at omgås egne billeder og videoer med respekt.

“Fortæl børn og unge, at de ikke skal tøve med at bede om hjælp hos en voksen, de stoler på – især hvis en groomer presser dem. Der er gode råd og hjælp at hente på sikkerchat.dk, hos Red Barnet og Børns Vilkårs hotline-telefoner eller hos politiet, hvis der er sket noget kriminelt. Børn og unge bør ikke stå alene med det her,” siger politikommissær Flemming Kjærside, Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3).

Groomeren vil normalt være forklædt

En “groomer” er en digitale børnelokker, der opsøger piger og drenge på nettet. Groomeren er normalt forklædt som et barn eller en flink voksen, hvorpå han eller hun lokker barnet til at gøre grænseoverskridende ting. Det kan for eksempel være at sende nøgenbiller eller intime videoer.

Der er samtidig fokus på “sextortion”, der er sammensat af “sex” og det engelske ord for afpresning “extortion”. Det betegner trusler om offentliggørelse af billeder eller videoer, såfremt barnet ikke adlyder gerningsmandens krav om alt fra sex til penge.

Eksempler på grooming og sextortion

Europol har lavet en video, der tager udgangspunkt i virkelige eksempler på grooming. Videoen illustrerer, hvor udspekulerede den form for kriminelle er:

Rigspolitiets Nationale NC3 er dansk tovholder på kampagnen “Sig nej”, og du kan følge kampagnen på: www.politi.dk/signej. Europol har også lavet disse billeder:

Europæisk kampagnen mod digitale børnelokkere
Grafik: Rigspolitiet / Europol

Europæisk kampagnen mod digitale børnelokkere
Grafik: Rigspolitiet / Europol

Gode råd efter en krænkende situation

Husk at dokumentere hændelsen med screendumps og gemte beskeder. Du skal stoppe kommunikationen og undlade at betale noget.

Samtidig skal du være imødekommende over for barnet:

  • Vær imødekommende, hvis barnet forsøger at fortælle dig om noget, der er sket på nettet – også hvis barnet har gjort noget forkert. Lad være med at skælde ud, men støt barnet.
  • Vær rolig, nedton panikstemningen og stil konkrete spørgsmål for at forstå omstændighederne omkring billeddelingen. Undgå sætninger som “det kunne du jo have tænkt dig til”.
  • Tal med den unge om rettigheder, skyld og skam. Giv ord til at bearbejde oplevelsen, og følg op også efter længere tid. Søg eventuel hjælp.

Du kan få yderlige hjælp på BørneTelefonen på 116 111 og på ForældreTelefonen på 3555 5559.

Grooming-fænomenet er blevet velkendt i Danmark, og der er blandt andet faldet dom i to opsigtsvækkende grooming-sager, hvor to danske mænd havde krænket over 170 danske ofre. Der var primært tale om børn og unge.

Grafik: Rigspolitiet / Europol

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.