Fejl i udbetalingsmeddelelser om sygedagpenge

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – »Vi har konstateret visningsfejl i januar måneds udbetalingsbreve vedrørende sygedagpenge,« lyder det fra Slagelse Kommune.

»Vi har konstateret visningsfejl i januar måneds udbetalingsbreve vedrørende sygedagpenge. På udbetalingsmeddelelsen fremgår, at der bliver modregnet et beløb, fordi der er udbetalt for meget i sygedagpenge. Dette er ikke korrekt,« skriver Slagelse Kommune i en nyhedsmeddelelse.

Det rette beløb udbetales torsdag den 28. januar

Det korrekte beløb udbetales torsdag den 28. januar 2021, der er alene tale om en visningsfejl på udbetalingsmeddelelsen, forsikrer kommunen.

Fejlen er sket hos kommunens leverandør, Kommunernes sygedagpengesystem KSD.

»Vi beklager på vegne af vores leverandør. KSD arbejder på at udsende nye korrekte udbetalingsmeddeler til alle berørte borgere,« fortsætter kommunem.

Du kan kontakte sygedagpengeteamet i Rådgivning og Udbetaling, hvis du får mindre udbetalt end forventet på torsdag.

Fejlagtig linje omtaler modregning i sygedagpengene

Nedenfor er et eksempel på en udbetalingsmeddelelse, hvor der fejlagtigt er sat en linje ind, som omtaler en modregning af for meget udbetalt sygedagpenge.

Modregningen fratrækkes i “i alt til udbetaling”, som dermed også bliver et fejlbehæftet beløb. De forkerte oplysninger er markeret med rødt i eksemplet.

Det korrekte beløb til udbetaling fremgår øverst på udbetalingsmeddelelsen, markeret med grønt i eksemplet.

Kontaktoplysninger til Sygedagpengeteamet er telefon 58 57 36 00 mellem kl. 9:00-11:00.

Øverst: Genrefoto. (Foto: LV11 / Pixabay). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.