Borgmester: Markant færre problemer end tidligere år

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Nytårsaften var rolig med markant færre problemer end tidligere år. Der har været et godt samarbejde mellem kommunens medarbejdere, politiet og boligselskaberne i de særlig udsatte boligområder.

Der har været et godt samarbejde mellem kommunens medarbejdere, politiet og boligselskaberne i de særligt udsatte boligområder. Derfor har perioden op til nytårsaften været fredelig, ligesom selve nytårsaften har været rolig. Den fredelige fejring af nytåret skyldes blandt andet større fokus på den forebyggende indsats.

“Vi skal passe på med at fokusere på de få, som ødelægger det for de mange. Vi skal selvfølgelig slå hårdt ned på enhver chikane af vores beredskab og politi, men vi skal også huske at minde hinanden om, at langt de fleste beboere jo bare har lyst til at leve et godt liv, og fejre nytår på en festlig måde, præcis lige som alle os andre,” siger borgmester John Dyrby Paulsen (A).

Indsatsen i de særlig udsatte boligområder vil blive evalueret senere på ugen, og boligselskaber, kommune, politi og lokale kræfter vil deltage i evalueringen, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Læs også: Løkke vil rive ghettoer ned, men Dyrby vil bygge om.

Øverst: Borgmester John Dyrby Paulsen (A). Foto: Slagelse Kommune

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.