Mand får et par på hovedet nær Dalmose

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Slagelse.News – Noget tumult på en adresse syd for Dalmose førte til flere knytnæveslag og en sigtelse.

Lørdag eftermiddag kl. 16.25 fik politiet en anmeldelse fra en adresse i Dalmose, hvor der havde været noget tumult. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Politiet fandt gerningsmanden senere på aftenen

En 35-årig mand havde fået nogle slag i hovedet på grund af nogle uoverensstemmelser, og politiet fik først på aftenen kontakt til den formodede gerningsmand.

Det var en 43-årig mand fra lokalområdet, som blev anholdt kl. 20.22 og sigtet for vold. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse og løsladt igen kl. 22.38.

Sjællandske skriver, at hændelsen skete i Oreby, der ligger syd for Dalmose. Årsagen til uvenskabet er ukendt.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.