Status på den tragiske togulykke på Storebæltsbroen

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Artiklen er opdateret for 5 år siden.

Zand.News – Alle de uskadte og de sårede passagerer er nu væk fra toget. De tilskadekomne er i behandling på sygehuset. Der er fortsat ikke muligt at sige noget konkret om de omkomne.

Fortsat ikke muligt at sige noget om de omkomne

Der er fortsat ikke muligt at sige noget om de seks personer, der omkom i togulykken på Storebæltsforbindelse – hverken identitet, alder eller nationalitet.

Ulykken har en karakter og nogle omstændigheder, som gør, at der vil gå en rum tid, inden politiet har mulighed nærmere oplysninger om de omkomne.

Politiet kan først melde noget ud, når de omkomne er identificeret og deres pårørende er underrettet.

Aktuelt arbejdes der på at få flyttet og undersøgt toget

Lige nu arbejdes der på at klargøre toget til at blive flyttet og kørt til et område, hvor det kan blive undersøgt politiet og havarimyndighederne.

DSB har indsat togbusser mellem Nyborg og Korsør. Banedanmark arbejde på at få afklaret, hvornår togene kan køre igen. Politiet henviser til Banedanmark og DSB for yderligere information.

Ring til politiet, hvis du var med toget og ikke er registreret

Passagerer fra det forulykkede tog, som IKKE allerede er blevet registret, skal kontakte politiets center for katastroferegistrering, så de kan få deres navne og kontaktinformationer af hensyn til vores efterforskning.

Du kan ringe på telefon 9697 0000.

Fyns Politi, DSB og Beredskab Fyn og sundhedsberedskabet i Region Syddanmark vil om cirka to uger indkalde til et møde, hvor de passagerer og pårørende, der måtte have nogle uafklarede spørgsmål kan få lejlighed til at stille dem direkte til myndighederne.

Udvis respekt for ofre ved passage af ulykkesstedet!

Der nu åbent for biltrafik i alle begge retninger på Storebæltsbroen. Vær opmærksom på, at det fortsat frarådes at køre på broen med vindfølsomme køretøjer.

Politiet henstiller til, at bilisterne IKKE nedsætter hastigheden, når de passerer ulykkesstedet – og at de IKKE tage fotos eller video af respekt for ofrene for ulykken.

Læs også: Opdateres: Togulykke på Storebæltsbroen.

(Arkivfoto: Sund & Bælt A/S).

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.