Sydsjællands Politi erkender fejl i alarmopkald

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Zand.News – Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi erkender, at alarmcentralen i Slagelse By begik en fejl, da den afviste et alarmopkald fra en 12-årig dreng.

Politiets alarmcentral indrømmer to fejl i sagen, hvor 12-årige drenge blev afvist, da en af drengene var faldet ned fra en gynge i fire meters højde i Fredericia. Det skriver fyens.dk.

Episoden skete lørdag den 29. september 2018, hvor 12-årige Silas Damsgaard faldt ned fra en gynge og slog ryggen. Drengen havde store smerter og kunne ikke bevæge sig.

Vennen ringede derfor til 1-1-2, men fik besked på at finde en voksen først. Først da vennens mor ankom blev der sendt en ambulance. Hun kom 14 minutter senere.

»Jeg har fundet anledning til at kritisere, at alarmoperatøren ikke spurgte mere grundigt ind til Silas’ tilstand samt til en mere præcis angivelse af, hvor ulykken var sket. Han burde ligeledes have viderestillet opkaldet til AMK med henblik på en sundhedsfaglig vurdering,« lyder afgørelse fra politiet ifølge fyns.dk.

Afgørelsen er sendt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, fordi det var alarmcentralen i Slagelse By, som modtog alarmopkaldet.


Model-/arkivfoto: Rigspolitiet.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.