Politiet: Tro ikke på afpresningsmails

Opdateret den

Læsetid: 2 min.

Aktuelt modtager politiet mange henvendelser om afpresningsmails, hvor der står, at en virus har overtaget kontrollen med ens kamera og har stjålet ens private informationer.

“Har du fået en mail om, at der er installeret en virus på din computer, og at virussen har overtaget kameraet, stjålet private informationer og afluret din liste over kontaktpersoner,” spørger politiet og fortsætter:

“Tro ikke på den. Truslen lyder på, at hvis ikke der bliver overført et beløb til en bitcoin-konto, så vil en seksuelt afslørende video af dig blive sendt til dine kontakter.”

Politiet oplyser, at de aktuelt modtager mange henvendelser om denne form for afpresning, men at de sager, som politiet har kendskab til, har ikke haft noget på sig.

“Er du udsat for forsøg på afpresning, så stop kommunikationen og lad være med at betale”, fastslår politiet.

Det er vigtigt at have antivirusprogrammer på sin PC, tablet og smartphone. Samtidig er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft og at tænke sig om, før man klikker på noget.

Foto: FacebookFoto: Facebook

Det siges, at Mark Zuckerberg dækker sit webkamera med tape. Se ovenstående billede, hvor han angiveligt sidder ved sin computer. Det skrev Guardian for et par år siden. Man kan også bruge post-it. Dermed er man sikker på, at man ikke bliver beluret eller optaget i en uhensigtsmæssig situation.


Øverste foto: Pogonici / iStock.


Fortæl din mening:

Kommentarer

Del denne artikel: