Politiet tjekker dig på deres telefon

Læsetid: 2 min.

Zand.News – Politiets arbejde foregår i stigende grad via en mobiltelefon, som kan søge oplysninger, oprette sager og samle dokumentation.

Danskernes forbrug af mobiltelefonen er stigende, og her er politifolk ingen undtagelse. Politiets arbejde foregår nemlig i stigende grad via en mobiltelefon. Det oplyser politiet på Facebook.

Kortere sagsbehandlingstid på politistationen

Udover politiet allerede kan scanne kørekort via mobiltelefonen, så udvikler politiet løbende nye operative apps, som er effektive værktøjer i politiarbejdet.

Med en tast på mobiltelefonen kan betjentene hurtigt fremsøge oplysninger og oprette sager, når de står på gaden eller sidder i patruljevognen.

Det giver kortere sagsbehandlingstid på politistationen og færre opkald fra betjentene til vagtcentralen, som tidligere skulle lave opslag for dem i politiets registre og databaser.

Kan tjekke nummerplader eller et personnummer

Betjentene kan for eksempel slå et køretøj eller et personnummer op ved brug af en søge-app. De kan få oplysninger om en konkret sag via en sags-app. De kan tage billeder af bevismateriale og uploadede dem via en foto-app, og de kan oprette bødesager via en bøde-app.

»Så hvis du ser en betjent med blikket rettet mod sin telefon, så gør vi stadig vores arbejde – vi gør det blot lidt smartere,« skriver politiet.

POLITIET BLIVER MERE OG MERE MOBILDanskernes forbrug af mobiltelefonen er stigende, og her er politifolk ingen…

Slået op af PolitiTirsdag den 20. juli 2021

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Facebook / Rigspolitiet). Note/red.

Fortæl din mening:

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.